Er dagpenge offentlig forsørgelse eller forsikring?

VN:F [1.9.22_1171]
Rating: 10.0/10 (1 vote cast)

Herhjemme er vi så velsignede, at vi har et af verdens absolut stærkeste offentlige systemer. Selvom man til tider kan tage det for givet, så er der ganske enkelt ikke mange, der kan hamle op med vores danske model, hvor du som arbejdsløs får dagpenge eller kontanthjælp, som studerende får SU og som indvandrer får integrationsydelse. Vi skal ikke kimse af, hvor vigtigt dette er, selvom man måske godt kan glemme det nogle gange.

Men disse ydelser, netop fordi de er dyre for staten, er altid til diskussion. I princippet kan der spares på området, men det vil være på bekostning af vores fælles samfund og support til hinanden. Lige nu er især dagpenge til diskussion, da det er lidt en anderledes størrelse. For er dagpenge en offentlig forsørgelse, der kan sidestilles med kontanthjælp og integrationsydelse, eller er det en forsikring, som man betaler sig til?

Dagpenge er en forsikring – ikke en forsørgelse

Hvis du endnu ikke helt har forstået forskellen på, hvorvidt dagpenge er forskelligt fra de andre ydelser, så start med at huske, at A-kasser – og dermed rettigheden til dagpenge – er noget, som man betaler for løbende. Ved at være medlem betaler du månedligt til A-kassen. Dermed betaler du i princippet for en forsikringsydelse, som træder i kraft den dag, hvor du bliver arbejdsløs. Dette er en ganske vigtig hjørnesten i vores fælles opgave, som handler om at støtte hinanden.

Når en større flok betaler til den samlede A-kasse, bliver pengene brugt på dem, som står arbejdsløse en dag. For det kunne jo være en selv. Med andre ord er solidariteten i højsædet – uanset om du er akademiker eller pædagog, elektriker eller leder.

På den anden side kan det også forsvares at sige, at ordet ”forsørgelse” dækker over dagpenge. Det er et faktum, at man som dagpengemodtager ikke er selvforsørgende, og dermed modtager man en ydelse, præcis som man gør, hvis man er modtager af kontanthjælp eller integrationsydelse, som borgerliv.dk pointerer.

Netop en diskussion omkring sammenhængen mellem de tre, og hvorvidt dagpenge også skal have en effekt på ansøgningsprocessen for ansøgere til et dansk statsborgerskab, bliver da også diskuteret lige for tiden. Et lovforslag fra LA går eksempelvis på, at man kommer i karantæne i sin ansøgning om statsborgerskab – ligesom man gør med integrationsydelse og kontanthjælp – hvis man modtager dagpenge.

Find den rette A-kasse for dig

Netop diskussionen omkring, hvorvidt en A-kasse er en forsikring eller en forsørgelse, understreger ganske godt vigtigheden af at vælge den rette A-kasse for dig. For står du pludselig en dag arbejdsløs, så vil medlemskabet hos A-kassen sikre dig retten til dagpenge fremfor kontanthjælpsydelsen. Men hvor godt står du sikret?

Alle får det samme beløb på dagpenge. Forskellen fra A-kasse til A-kasse ligger hovedsageligt i to ting: Priserne på A-kasserne og hvilke medlemsfordele du er berettiget til. Er du eksempelvis pædagog, vil et medlemskab i den fagspecifikke BUPL kunne give dig netværksmøder, mentorprogrammer og anden vejledning, som har et specifikt fokus på netop pædagogernes situation. Det samme forholder sig, hvis du er leder eller akademiker.

Er dagpenge offentlig forsørgelse eller forsikring?, 10.0 out of 10 based on 1 rating


Spar op til 80% med Valby deals




Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *


*



Læsertilbud