Gode råd når du vil låne penge

VN:F [1.9.22_1171]
Rating: 0.0/10 (0 votes cast)

Der kan være mange grunde til, at du gerne vil låne penge. Måske er lønnen ikke kommet de seneste par måneder, måske mangler børnene nyt tøj og måske trænger du simpelthen til ferie. Det kan uden tvivl give luft i budgettet at tage et lån.

Der er dog et par ting, du skal holde øje med, når du låner penge. Først og fremmest skal du se på renter, løbetid på lånet og hvor realistisk det er, at du kan betale pengene tilbage.

Lån hos din bank

Mange mennesker vælger at låne penge i deres egen bank. Det er trygt og nemt, og man forventer et godt og fair tilbud. Det er også ofte tilfældet, men du skal huske at alle, der låner penge ud gør det for at tjene penge. Hverken din bank eller andre der udbyder lån gør det for dine blå øjnes skyld. Står du og vil tage lån i eksempelvis dit hus, kan det helt klart anbefales, at du benytter din bank.

Trods bankernes blakkede ry efter finanskrisen er de generelt pålidelige og eksisterer netop, fordi de gør deres arbejde godt og har mange tilfredse kunder. I forbindelse med lån skifter mange mennesker bank, fordi de finder bedre renter hos nogle af konkurrenterne.

Det kan godt betale sig at spørge sig frem forskellige steder inden man tager et lån i banken.

Forbrugerrådet Tænk har forfattet en fin guide til hvordan du skal forholde dig til det at bruge en uafhængig økonomirådgiver ift. låntagning.

Forbrugslån

Mange mennesker tager de populære forbrugslån. Her er der ofte tale om lån på mellem et par tusind til 50.000 kr. Det er “hurtige lån”, det er let at få, og her er der ofte tale om lån med utroligt høje renter. Der er mange udbydere af forbrugslån, og de tages ofte af personer, der ikke kan låne penge i banken.

Det kan skyldes, at de er registrerede som dårlige betalere i RKI, eller fordi de har en lav indkomst. Det kan også skyldes, at man har en stabil økonomi, men har svært ved at dokumentere den eller at man simpelthen ikke har penge til dagen og vejen. I sidstnævnte tilfælde kan behovet for lån være endnu højere, end for en person, der har betalt sit hus ud og tager et lån her.

Omvendt er det ofte sværere for personer, der kun kan tage forbrugslån, at betale pengene tilbage.

Kassekredit og overtræk

Står du i en situation, hvor du har brug for et mindre lån på eksempelvis 2000 kr., og det er et lån du ved, du kan betale tilbage snart, kan du overveje en kassekredit. Det betyder i al sin enkelhed, at du ikke skal optage et lån som sådan men får lov til at trække over på dit kort op til et vist beløb.

Her er renten ofte relativt høj, men det er også ofte lån, som du betaler tilbage på kort sigt. Pas dog på, at det ikke bliver en fælde, at du altid er lidt i minus.

Alt i alt kan alle stå i en situation, hvor det er rart at optage et lån. De fleste mennesker bliver glade for deres lån og har ikke problemer med at betale det tilbage. Inden du låner penge, skal du dog overveje, hvorfor du vil låne penge, hvor mange penge du vil låne, og hvad renten er. Så er du bedre rustet, når du vil låne penge.

Denne artikel er sponsoreret af den danske webshop e-Gear.dk



Spar op til 80% med Valby deals




Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *


*



Læsertilbud