Guide: Sådan kan du undgå efterårsdepression

VN:F [1.9.22_1171]
Rating: 8.0/10 (1 vote cast)

For mange er efteråret den smukkeste årstid på året, mens den for andre er uønsket, deprimerende og energi-drænende.

Her kan du få tips til, hvordan du undgår at miste dit gode humør og motivation, når de kolde og mørke måneder rammer Danmark.

 

  1. Få rigeligt med lys

Det er tit manglen på lys, der er skyld i at mange bliver nedtrykte når efteråret og vinteren banker på.

Derfor er det vigtigt at få så meget ud af dagslyset som muligt, inden mørket falder på – for eksempel ved at gå eller cykle en tur udendørs.

Valby har et bredt udvalg af forskellige ruter som kan bruges både til gå- og løbeture, cykling eller andet motion. Prøv at være aktiv i mindst 15-30 minutter udenfor hver dag – eller i weekenderne, hvis arbejdet kommer i vejen i hverdagene.

Hvis det naturlige dagslys ikke er nok og du vil have mere lys, kan en såkaldt lysterapilampe måske være noget for dig.  Den koster mellem 2.000-3.000 kroner og skal bruges i 20-30 minutter om dagen.

 

  1. Plej dit socialliv

Det er vigtigt at have social kontakt med ens venner og familie ofte, og især på den mørke tid af året hvor man har større tendens til at føle sig ensom.

For eksempel kunne man aftale en dag om ugen, hvor man tager på pub eller café sammen for at hygge, spille spil eller bare drikke kaffe sammen.

Personligt synes jeg ikke der er noget hyggeligere end at tage på pub i efterårsmånederne og se en fodboldkamp med vennerne.

Tit arranger vi også pub quizzes eller væddemålskonkurrencer, hvor man kan vinde diverse småpræmier. Hvis du vil have tips til at lave gode væddemål, kan du klikke her for odds forslag og sportsnyheder.

 

  1. Dyrk masser af motion

Det er videnskabeligt bevist, at fysisk aktivitet har en gavnlig effekt på mennesker, som er nedtrykte eller har en depression.

Ved motion frigør hjernen nemlig hormonstoffer, som fremmer en persons lykkefølelse. Der findes mange former for forskellig motion du kan dyrke, alt efter hvad du bedst kan lide. Løb, svømning eller fitness hold er stigende populære.
Derudover tilbyder Valby mange former for holdsport som fodbold og håndbold, samt mere alternative sportsgrene som floorball.

 

  1. Spis sundt og varieret

Et symptom som kan pege på, at man har efterårs- eller vinterdepression, er hvis man har tendens til at spise mere end man normalt gør.

Sørg for at spise sund og solid mad, som hjælper dig med at komme igennem de kolde måneder.

Havregryn eller –grød er fx en god måde at komme i gang med dagen på. Sørg også for at spise en masse af årstidens friske grøntsager og frugt, heriblandt gulerødder, kål, aubergine, æbler og broccoli, samt proteiner fra nødder, fisk og kød.

 

  1. Forkæl dig selv

Husk at være lidt ekstra god ved dig selv i efterårsmånederne. Hyg dig i en halv til en hel time hver dag med lige det, du godt kan lide – fx læse en god bog, strikke eller se en film.

Lav hjemmespa og tænd stearinlys i weekenden. Husk også at få rigeligt med søvn, mindst 7-8 timer per nat, og hav et fast søvnmønster.

 

Guide: Sådan kan du undgå efterårsdepression, 8.0 out of 10 based on 1 rating


Spar op til 80% med Valby deals




Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *


*



Læsertilbud