Indendørsaktiviteter i Valby og omegn

VN:F [1.9.22_1171]
Rating: 8.0/10 (1 vote cast)

 

Når det danske vejr tit har det med at være utilregnelig, så er det ikke altid at man har lyst til at gå udenfor og nyde alle de fantastiske udendørsaktiviteter København og omegn har at byde på. Derfor er det godt at området også har en masse fremragende indendørsaktiviteter man kan nyde godt af når humøret eller vejret ikke lige er til at være udenfor. 

At København er en storby ses tydeligt på de mange kultur -og underholdningstilbud der er. Hvis man ønsker at tage på opdagelse inden for og få en god oplevelse har København og omegn rigeligt at byde på. Der er selvfølgeligt alle de traditionelle turistede tilbud som fx Rosenborg og Rundetårn. For de fleste vil man nok allerede have set dem for lang tid siden og når man vil besøge noget der foregår inden for, så vil man nok helst prøve noget andet end lige sightseeing-attraktionerne på trods af at de er uhyre spændende.

 

På tur i Olsen Bandens univers

I Valby har man mulighed for at komme på en af de nok mest underholdende rundvisninger i Danmark. Nordisk Film har åbnet op for deres Olsen Banden rundvisning, hvor man i Nordisk Films lokaler kan opleve Olsen Bandens univers. Man vil her blandt andet kunne sidde i Yvonnes stue og se de sjove rekvisitter fra en af dansk films største perler. Selve turen foregår primært indenfor og er god underholdning både for unge og voksne. Hvis man ønsker at tage en tur på opdagelse i Olsen Bandens univers kan billetter købes inde på Billetugen.dk hvor man skal af med omkring 100 for unge og 125 for voksne for turen.

 

Kultur og fællesspisning i Absalon

Et af de helt store og billige tilbud i København er den hippe Absalon-kirke på Vesterbro. Kirken har ugentlige aktiviteter for folk i alle aldre, som fx fællesspisning, juleklip når sæsonen er til det, kendis-bingo, yoga og lignende. Ikke blot er man ved de fleste aktiviteter i læ for regnen og andet dårligt vejr, så er det også et meget socialt sted hvor man vil møde en masse forskellige typer af mennesker. Sammen med de gode kulturelle tilbud, så er Absalon-kirken helt klart et besøg værd når vejret er dårligt og når det ikke er.

 

Oplev fantastisk udsigt og mad i Bella Sky 

Ude på Ørestaden finder man Bella Sky der med sin unikke arkitektur er med til at sætte et særligt præg på Ørestaden og resten af København. Om man er fan af den lidt særprægede arkitektur eller ej er en holdningssag. En ting er dog helt sikkert, nemlig at restauranten Sky Bar ude i Bella Sky giver en helt fantastisk udsigt over København. Restauranten er super fin til en frokost, hvor man kan nyde den gode udsigt udover København. Det er selvfølgeligt en fordel hvis vejret er nogenlunde klart så man kan få den bedst mulige udsigt af alle.

 

Underholdning og spænding på casino

Et par kilometer nord for Bella Sky, lige efter Langebro på Amager-siden, finder man Radisson Blu Hotel med dertilhørende Casino Copenhagen. Når vejret ikke er til at være udenfor eller man blot søger lidt spænding samtidig med chancen for at vinde lidt penge, så er Casino Copenhagen en god mulighed. Casinoet har alle de spil man forventer på et casino og har samtidig været vært for større begivenheder så som store danske bridge-turneringer, European Poker Tour, DM i Poker, samt en masse andet. Udover at have casinoet har man også mulighed for at spise mad og nyde en drink i de tilhørende områder Radisson-hotellet har at byde på.

Kom i havets verden i Den Blå Planet 

Hvis man har børn eller blot elsker havet og tilhørende dyr, så er en tur til Den Blå Planet også et besøg værd. Det nymoderne akvarie der åbnede i marts 2013 kan pryde sig med at være Nordeuropas største akvarie. Med sin store størrelse og mange forskellige ting at se, vil man have rig mulighed for at tage det meste af sin dag ud af kalenderen for at gå på opdagelse i det store akvarie.

 

 

Oplev kunst og historie på museum

København og omegn har en masse at byde på inden for kultur hvilket også er værd at tage med. Steder som Statens Museum for Kunst og Glyptoteket er altid spændende at besøge når vejret ikke er til at være udenfor. Udenfor selve København er Louisiana-museet i Humlebæk helt klart også et besøg værd. Som alternativ, giver København med sine mange kunstneriske borgere mulighed for at tage på udstillinger fra talentfulde kunstnere rundt omkring i de forskellige bydele i tilhørende kulturhuse.

København har mange muligheder når det kommer til indendørs-aktiviteter. Selvom byen nu er bedst og smukkest om sommeren, så er der også rigt med muligheder for at få en god oplevelse når vejret ikke er til at være udenfor.

Indendørsaktiviteter i Valby og omegn, 8.0 out of 10 based on 1 rating


Spar op til 80% med Valby deals




Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *


*



Læsertilbud