Mangler du inspiration til ønskesedlen?

VN:F [1.9.22_1171]
Rating: 0.0/10 (0 votes cast)

At lave den perfekte ønskeseddel til brylluppet er en topprioritet for mange par – måske mest for bruden. Ønskesedlen er nemlig ikke bare en liste over de ting, I mangler. Den er lige så meget et signal om, hvem I er som par, og hvordan jeres fremtidige liv sammen skal forme sig. Det er nemlig nu, I har en helt enestående chance for at få de ting, I har drømt om, og som skal være en del af jeres liv i mange år fremover.

 

Røremaskine

Skab traditioner med udstyr til køkkenet

En af de mest populære kategorier på bryllupsønskelisten er køkkenudstyr. Selvom det ikke længere er sådan, at man først flytter sammen og skaber et fælles hjem efter brylluppet, så begynder mange først for alvor at købe stort ind, når de er blevet gift. Det er nu, I skal begynde at samle stel til familiemiddagene, få styr på drømmebestikket og finde de helt rigtige køkkenmaskiner. Ting som røremaskiner og foodprocessorer kan være dyre, og det kan betale sig at investere i kvalitet fra starten. Det er samtidig den perfekte mulighed for at starte nye traditioner sammen, hvor I for eksempel bager jeres eget brød eller laver pandekager hver søndag.

Få fat i klassikerne til hjemmet

I de seneste år er der kommet mange nye designklassikere til, og især på det sociale medie Instagram er der allerede opstået en ironisk distance til det store fokus på bestemte designobjekter. Dansk design som Kubus-lysestager, Lyngby-vaser og Royal Copenhagen er især i fokus, og de ses overalt. Det er dog heller ikke uden grund – dansk design er nemlig lige så flot og stilsikkert, som det altid har været, og vores gode rygte er i den grad velbevaret. Derfor er det ikke dumt at investere i smukke klassikere, når du skal indrette – og hvorfor ikke benytte brylluppet som lejlighed til at få nogle af de lidt dyrere stykker.

Om du vil gå efter de meget klassiske stykker er naturligvis helt op til dig. Mulighederne er uendelige, og selv dansk design fås i mange stilarter.

Ønsk jer mere tid

Efterhånden vælger mange par også at ønske sig gode oplevelser sammen, så de kan nyde hinanden. Det er en gave, som I får glæde af i lang tid fremover, og I skaber jeres helt egne minder med den. Hvis I har børn, kan I med fordel ønske jer gavekort til børnepasning eller en weekend uden børn.

Hvad end jeres behov er, kan I ønske jer det som en fælles oplevelse. Hvis I foretrækker oplevelser i det fri, er dette også en perfekt mulighed for at ønske et nyt telt, nye vandrestøvler eller lignende.



Spar op til 80% med Valby deals






Læsertilbud