Ny forfatter fra Sydhavnen

VN:F [1.9.22_1171]
Rating: 10.0/10 (2 votes cast)

Sydhavnen er på mange måder et kulturelt fristed for kunstnere, og endnu en af slagsen har meldt sin ankomst. Nu er musikere og malere ikke de eneste der har sin daglige gang i Sydhavnen, Michael Juhl Svendsen udkom nemlig d. 15/06 med digtsamlingen ”Anglicismo”. En bog der henvender sig bredt, ved at være skrevet på et flydende og levende sprog, som blandt andet beatgenerationen var kendt for.  Beatgenerationens helt store forfatter var Alan Ginsberg, men også en dansk forfatter ved navn Dan Turèll var af samme bølge.

Anglicismo henvender sig til mennesket
Anglicismo er italiensk for anglicisme. Hvilket er en vending eller udtryksform, der er en mere eller mindre direkte oversættelse fra engelsk og ikke hører naturligt hjemme i det sprog, hvor den optræder. På samme måde tolker Michael Juhl Svendsen mennesket, som værende fremmed for sig selv i den verden det optræder i. Selve samlingen tager læseren med igennem oplevelser på godt og ondt, hvor det sexede og det bluesfyldte får en markant betydning på selvets tilblivelse i storbyen.

Det handler om at komme ud over kanten
Til daglig er Michael Juhl Svendsen bosat i Sydhavnen og er afdelingschef for et Self-Storage site, og det arbejde præger i høj grad hans inspiration. I det daglige møder han alt fra direktører, til politikere, studerende osv. men også samfundet nedre lag i form af stofmisbrugere, prostituerede og folk der har måtte gå fra hus og hjem. Michael udtaler blandt andet: ”Det er dejligt inspirerende, at møde mangfoldigheden på den måde hvor folk er allermest nøgne. Det giver mig mulighed for at videregive et virkeligt billede af verdenen, og skrue på ordene så de kan inspirere videre som de startede med at inspirere mig.” Netop det med at lade andre inspirere har været en af Michael Juhl Svendsen drifter. Han har blandt andet selv startet en lyrikklub på Vesterbro der hed Ord På Flisen, og derudover været en aktiv deltager på diverse undergrundsscener. Og lige præcis undergrundsscenerne har haft en stor betydning, da det var her han valgte digte til og fra til samlingen. Teksterne skulle ud hvor folk kunne mærke dem, og var der ingen respons på digtene kom de simpelthen ikke med i samlingen.

Anglicismo udkom på dansk, på forlaget Mellemgaard og er på 89 sider.
Du kan læse mere om de digte der blev valgt  fra og købe bogen på forfatterens egen hjemmeside:www.anglicismo.dk, hvor der blandt andet er mulighed for at se og høre oplæsninger fra bogen, og booke forfatteren til oplæsninger ganske gratis.

Ny forfatter fra Sydhavnen , 10.0 out of 10 based on 2 ratings


Spar op til 80% med Valby deals




Tags: , ,

One Response to Ny forfatter fra Sydhavnen

  1. […] seneste skud på omtale var så på Valbyonline.dk hvor de skriver om en “Ny Forfatter i Sydhavnen”, og jeg blev dejlig positiv […]

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *


*



Læsertilbud