Om ValbyOnline.dk

Vest for Valby Bakke ligger Valby. Her er husene gule i gråvejr og butikkerne på fornavn med deres kunder. Her er servitricerne så søde at man skulle tro vi var midt i en genindspilning af Matador. For selvom Valby ligger som Københavns forlængede lillefinger, er der langt fra storbystress og sure miner.

ValbyOnline er en ny internet-portal med fokus på kultur- og forretningslivet i Valby. Vi giver et hurtig overblik over det bedste bydelen har at byde på. Og det er ikke så lidt. Med sine 46.200 indbyggere er Valby nemlig den næststørste bydel i Københavns Kommune.

ValbyOnline gik i luften i oktober 2010 og vil løbende blive udviklet og udbygget. Har du en god idé til nye tiltag hører vi gerne fra dig.

ValbyOnline er ejet af DigiMedia.



Læsertilbud