Spil badminton i Valby

VN:F [1.9.22_1171]
Rating: 9.3/10 (4 votes cast)

Valby Badminton Club (VBC) er en af Danmarks ældste badminton klubber. På initiativ af daværende redaktør W. Winkelman indkaldte Valby Bladet den 20. januar 1933 til offentligt møde tre dage senere i Ungdomshjemmet på Skolegade, hvor klubben blev stiftet. Valby Badminton Club (VBC) ligger på Skellet 30 i Valby. Klubben er en frivillig forening og råder over en badmintonhal med tre baner. VBC er en breddeklub, der rummer alle typer af spillere både i ungdoms-, senior- og veteranafdelingen. Klubbens formål er at fremme talentet hos medlemmerne, men vi ligger stor vægt på, at der overalt i klubben er et god socialt stemning.

Der er i dag cirka 170 medlemmer i klubben fordelt på ungdom, seniorer og veteraner. Vi har en velfungerende ungdomsafdeling, hvor vi bestræber os på at skabe de bedst mulige rammer til at udvikle og dygtiggøre sig inden for badmintonsporten. Dertil kommer mange sociale arrangementer for at skabe et godt fællesskab blandt ungdomsspillerne.

Er du barn eller ung, og har du lyst til at prøve at spille badminton, kan du kigge forbi hallen en træningsdag og få en snak med træneren eller kontakte vores ungdomsformand.

VBC’s seniorafdeling tilbyder spillemæssige udfordringer til spillere på alle niveauer og mange hyggelige stunder for vores medlemmer, og vi tager altid rigtig godt imod nye spillere.

Vi har også en rigtig hyggelig og velfungerende veteranafdeling, der også gerne byder nye medlemmer velkommen.

Derudover er der mulighed for at leje baner i VBC til en god pris, hvis man selv ønsker at spille med familie, venner, kolleger osv. Det er nemt og bekvemt, da det hele foregår online via vores hjemmeside.

Til sidst er der derfor kun tilbage at opfordre alle til at gribe ketsjeren og komme forbi hallen.

 

Kontaktoplysninger:
VBC-hallen
Skellet 30, 2500 Valby
www.valbybc.dk
https://www.facebook.com/valbybadmintonclub
instagram.com/valbybadmintonclub
Spil badminton i Valby, 9.3 out of 10 based on 4 ratings


Spar op til 80% med Valby deals




Tags: , , ,

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *


*



Læsertilbud