Weekendbrunch på Cafe L'Orange

VN:F [1.9.22_1171]
Rating: 5.8/10 (6 votes cast)

Denne uge valgte Cecil og jeg og smutte en tur forbi Cafe L’Orange, på opfordring fra en kommentar fra Karina, til indlægget om weekendbrunch på Cafe Phenix. – Kom endelig med flere gode ideer!

Appelsincafeen, som den ville hedde på dansk, er nu en sød lille cafe, med en simpel men dog let varierende indretning. Der er delvist sænkede lofter, små dioder i loftet og appelsinbilleder på væggen. På bordene er der små stearinlys tændt, samt en gerbera blomst ved hvert bord. Her er charmerende, minimalistisk og roligt. Eller det vil sige, at stedet åbenbart er yngle sted for alle nybagte mødre, der på skift enten mader en unge eller sssh’er  på en skrigende en af slagsen. Så er du en af dem der får lange løg, og kuldegysninger ved synet af små børn, så er dette ikke stedet for dig.

Væggene er hvide, og gør det lille rum mere rummeligt, hvilket er rart. Udsigten er enten spinderiet, eller ud mod en baggård, så jeg foreslår at du medbringer en ven, veninde eller kæreste, så du har noget kønt at kikke på. Betjeningen er venlig og hurtig, og der fokus på at konstant holde lokalet i en vis standard, uden det går på kompromis med serveringen af maden. En mindre detalje, var dog at man på væggen kunne se stænk fra tidligere gæsters fedtede fingre.

Hvad angår maden, var der overraskende nok en meget simpelt udvalg, hvilket med det samme scorer plus point i min bog. Jo mindre mad, jo mere fokus er der på det enkelte element, jo større chance er der således for at det smager godt. Der var friskbagt brød, både hvidt og mørkt. Der til marmelade, ost, brie, rullepølse, skinke og spegepølse. Hertil skal det nævnes muligheden for at smide pickles på! DET HOLDER! 🙂 Ud over det, var der gulerodssalat, tomatsalat, middelhavssalat samt en form for husets egen salat. Der var pølser, blødkogt æg, bacon, røræg, baked beans, kylligevinger og vafler. Der var koldskål, frugtsalat, trifli og yoghurt samt hjemmebagte snegle og croissanter. Et simpelt men godt udvalg!

Må jeg starte med at sige at æggene var PERFEKT, og jeg mener PERFEKT blødkogt! Det er umiddelbart første gang jeg nogensinde har oplevet det, hvor jeg har spist ude. Pølserne var lækre, en lille smule krydrede og godt stegt. Rullepølsen var delikat og lækker, og salaterne var friske og smagfulde, der var tale om rigtigt gode råvarer, og en kælen for detaljen i maden. Koldskålen var misundelsesværdig, frugtsalaten frisk og smagfuld, sneglene søde og lune og triflien sød og syrlig. Lækkert! Af “downers”, var osten dog pænt kedelig, umiddelbart enten gouda eller emmentaler, uden kraft, og yoghurten var cremet, men uden særlig

pharmacy online without prescription

meget smag.

Mit samlede indtryk af stedet, var at de virkelig forsøger at levere et kvalitetsprodukt til folk. Dog er jeg nu ikke sikker på hvor meget de revurderer og gentænker deres koncept, men jeg oplever lidt at cafeen stiller sig lidt på en skillevej. For pt. har de et rigtig godt produkt, med meget få fejl og mangler. Det er NETOP ved dette punkt, at man skal fjerne disse fejl, for ellers begynder de at komme lidt efter lidt. En rigtig god ide til cafeen, ville dog være at køre konceptet med appelsiner lidt mere igennem. Hvad med Mørk appelsinchokolade til folks latte? Servietter med appelsiner? 2 Slags hjemmelavet appelsinjuice, en sød og en syrlig? Appelsintræer som en del af indretningen?

Men men men men, alt i alt, er der tale om 5 ud af 6 stjerner fra min side, for her er tale om et absolut lækkert og varmt sted! – Hvad siger i?

Weekendbrunch koster 150,- og i kan evt. checke deres hjemmeside ud for yderligere info: http://www.cafelorange.dk/

Weekendbrunch på Cafe L'Orange, 5.8 out of 10 based on 6 ratings


Spar op til 80% med Valby deals




Tags: , , , , ,

3 Responses to Weekendbrunch på Cafe L'Orange

  1. Martin on 31. oktober 2012 at 22:27

    Super velskrevet anmeldelse! Jeg synes du har nogle gode pointer omkring både maden og indretningen. Personligt synes jeg at det er Valbys bedste brunch. Cafe Phenix har større udvalg – men kvaliten og smagen er bedre på Appelsincaféen!

    VA:F [1.9.22_1171]
    Rating: 0 (from 0 votes)
    • Martin on 31. oktober 2012 at 22:29

      Forresten: Hvad med en anmeldelse af D Diner på Gammel Jernbanevej? Eller Snabal B på Toftegårds Alle? Det er begge nogle unikke Valby steder 😉

      VA:F [1.9.22_1171]
      Rating: 0 (from 0 votes)
      • Michael Juhl Svendsen on 18. november 2012 at 11:59

        Tusind tak for kommentaren! – Nu har jeg endnu ikke været alle brunch igennem i valby, men jeg lover skal gøre et forsøg, og så smide en lille vinderliste frem. 😉 D-Diner, lyder slet slet slet ikke som nogen tosset ide, specielt ikke nå¨r jeg har en kæreste med en ultimativ kærlighed for burgere… 😉

        VA:F [1.9.22_1171]
        Rating: 0 (from 0 votes)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *


*



Læsertilbud