Flere og flere bliver i dag så privilegerede, at de har mulighed for at etablere en god arbejdsplads i eget hjem. Det er især noget, der gør sig gældende for dem, der er beskæftiget på et kontor, og som således uafhængigt af, hvor de er placeret kan udføre deres arbejdsopgaver, hvis blot de har deres computer.
Det kan synes befriende og give masser af rum til frihed og spontanitet i hverdagen, men det stiller også krav – særligt til den måde du indretter dit hjemmekontor med kontormøbler på.
Indret dit hjemmekontor hyggeligt og praktisk
Dette skal nemlig i lige så høj grad tilgodese alle dine behov, og derfor er det vigtigt, at du er påpasselig med den måde, som du indretter det på. Det skal gerne være hyggeligt og inspirerende, således det er et sted, der er rart at være, så det også kan bruges i hverdagen som blandt andet hobbyrum, legerum eller måske krearum, men det skal også være praktisk.
Og det gælder især, når det kommer til ergonomien. For selvom der er mange, der ikke er klar over det, så kan et kontorarbejde også give skader i både krop og sind, hvorfor det er vigtigt at tage hensyn til sig selv.
Sørg for at ergonomien er i top
Det er noget, du kan gøre med de rette møbler, som netop tilgodeser en aktiv og bedre hverdag.
Det kan for eksempel være et skrivebord, som du kan både hæve og sænke, således du kan få noget mere aktivitet ind i din hverdag. Hver gang du rykker rundt på kroppen, skaber du nemlig et sundt arbejdsmiljø. Din kontorstol bør ligeledes kunne indstilles efter din krop, således din ryg får støtte, og dine arme og ben kan hvile frit uden at blive belastede. Derfor kan det også være en fordel med armlæn og en højde, der kan reguleres.