Mangler du et nyt sted at lade tankerne flyde lidt, har jeg endnu et es oppe i ærmet. Tag ud af Vasbygade fra Sydhavnen af, og drej til højre lige før lyskrydset til Fisketorvet. Der løber en lille vej ved navn Tømmergravsgade, der drejer du til højre ned langs Dongs bygninger. For enden ligger der en gammel kulgrav på den højre hånd, fra den gang Dong stadig kørte på kul, i et yderst råt og øde område.
På vej derned, bliver du mødt af gamle biler, folk på cykler og lastbilchauffører som holder hviletid. Og den gramle grav er omringet af en lang betonmur med pigtråd på toppen. Dertil er der 2-3 små indgange hvor man kan træde ind i “graven” som er på størrelse med en stor fodboldbane. Synet der venter dig derude er mekka af farver, ideer og drømme. Du befinder dig nu i det største område af grafitti i København, hvor pure unge slår deres første sprøjt, og de garvede og topbetalte graffitikunstnere øver sig på deres værker. Du finder blandt andet værker af HuskMitNavn flere steder derude. Du skal heller ikke være overrasket, hvis du mø
der andre folk herude der er i gang med et nyt værk.
På ydersiden af graven, der ligger mod Landvindingsgade, er et af de mere kendte værker: “Evolution”. Et værk der beskriver tilblivelsen af jorden, ud fra “BIG BANG” teorien, hvor selve værket er delt op i 5 mægtige dele, startende med braget. Herefter bliver man ført igennem udviklingen af mikroorganismer til kæmpe dinosaurer. Et værk som H.C. Ørstedsværket sponsorede dele
af.
Området er blandt andet også kendt fra de populære Olsen Banden film, og er blandt andet også brugt til musikvideoer. På vej tilbage kan jeg i øvrigt varmt anbefale at slå et smut forbi Supermarco, som ligger på Fiskerihavnsgade. Et autentisk og rigtigt italiensk supermarked, med lækre vine, oste, kød mm. Tjek evt. deres hjemmeside for produkter og åbningstider: Supermarco.dk
Stedet er stærkt charmerende, hvis man er til det lidt rå og ærlige ydre! – Jeg er forelsket! – Hvad er du?