Der er penge i mursten. Især hvis det er dig, der ejer dem, og modtager en månedlig betaling for at leje dem ud.
I Danmark har vi ingen stor kultur for ejendomsinvestering. Det hænger sammen med verdens mest lejer-venlige lov og høje transaktionsomkostninger ved køb og salg af fast ejendom.
Men for de der alligevel træder ind i en verden med banklån og husleje er der penge at tjene.
Det gælder også i Valby, der har en god placering for ejendomsinvestering i Danmark: Det er tæt på København, hvor der flytter flere til hvert år end det er muligt at bygge nye lejligheder, samtidigt med at priserne er lidt lavere og aktiviteten høj. For en ejendomsinvestor der ønsker at investere i eller tæt på København, er Valby værd at kigge på.
Højere afkast ved lavere kvadratmeter
Det er attraktivt at bo i København. Den københavnske planlov – hvor du som ejendomsudvikler skal bygge lejligheder der i gennemsnit er ca. 80 kvadratmeter – gør det svært at lave lejligheder, der matcher efterspørgslen. København skriger på 1- og 2-værelses lejligheder, der er til at betale (men drunker i dyre 3’ere).
Det betyder også, at kvadratmeterpriserne på lejligheder med 1 og 2 værelser er højere end for 3 værelser.
En 1-værelses lejlighed på 30 kvadratmeter kan lejes ud til 5.000 kr. på ingen tid – mens det kan være svært at udleje en 3-værelses lejlighed på 90 kvadratmeter til 15.000 kr., for dem er der mange af,.
For at få det højeste afkast på din ejendomsinvestering kan du derfor overveje fortrinsvis at investere i ’billige lejligheder’ på 1 og 2 værelser – for det er dem, der er den støste efterspørgsel på i praksis.
Realkredit eller banklån?
Hvis du har 2 millioner kroner har du et valg:
Du kan købe 1 lejlighed kontant i Valby og leje denne ud – eller du kan få finansiering af banken og købe 3 lejligheder med 2 millioner i gæld.
Hvad er den bedste forretning?
Lidt counter-intuitivt har du en bedre forretning ved finansiere købet, optage gæld og købe 3.
Du kan leje penge til 3 % i rente med et realkreditlån eller 5 % i rente med et banklån – men til gengæld forrenter du de penge i din investering med 10 % eller 15 % (afhængigt af, hvor dygtig en ejendomsinvestor, du er).
Men du skal naturligvis ikke forgælde dig mere, end at du altid har mulighed for at betale hvad du skylder igen – også selv hvis ejendomspriserne falder, og du er nødt til at betale et par afdrag på din lejlighed selv.
Ejendomsinvestering i Valby er med til at drive byen frem, tiltrække penge og gør det muligt for alle at flytte til (selvom de ikke har råd til at købe en lejlighed) – og hvis du har frie midler fra en halv til en hel million har du også mulighed for at være med!