Savner du at gå og have noget at arbejde på derhjemme? Sommeren er slut i Danmark, og vi bevæger os mod efteråret, så der bliver mindre og mindre havearbejde at lave. Derfor er det tid til at få gang i nye husprojekter. Men hvad skal dit næste projekt stå på?
Invester i en vandbehandling
Er du også træt af vand fyldt med kalk? Det tilkalker din vaskemaskine, kaffemaskine, brusekabine osv. Hvis du har mod på et helt nyt og anderledes projekt, kan du investere i en vandbehandling, så du får kalkfrit vand derhjemme. Dine apparater vil holde længere, og du skal bruge færre penge på afkalkningsmidler i fremtiden. Du kan læse mere om vandbehandling her.
Make-over af dit soveværelse
Hvis du er til et lidt mere stille og roligt projekt, hvor du kan gå lidt frem og tilbage og gå og hygge dig med det, kan du give dit soveværelse en total make-over. Det er en god løsning, hvis du er træt af, at det har set ud på samme måde i flere år nærmest. Tag på en shoppetur og investér i helt nyt sengetøj, nye pyntepuder og nips til natbordet og vindueskarmen. Hvis du har mod det, kan du også male en af væggene en ny farve, så det giver noget ekstra hygge til rummet.
Kreative projekter
Kan du lide at sidde og være kreativ, kan du springe ud i nogle nye, kreative projekter. Hiv malerpenslerne, akrylmalingen og et lærred frem og mal dig et billede til din stue. Det er den slags projekter, der også er hyggelige at være flere om, så saml familien til en kreativ dag. I kan også gå en tur og samle sten, som I kan tegne på. Ellers kan I give jer i kast med at lære at hækle eller strikke.