Ideer til indretning af dit soveværelse

VN:F [1.9.22_1171]
Rating: 0.0/10 (0 votes cast)

Soveværelset er det rum, hvor du hver nat kan lade op til næste dags opgaver. Derfor bør du også unde dig selv et soveværelse, som indbyder til en god nats søvn. Det kan virke som en stor opgave, men du behøver ikke tage værktøjskassen frem til den helt store renovering. I denne guide giver vi tre gode råd til en beroligende indretning i soveværelset.

Sengen

Sengen er selvsagt det vigtigste. Det er soveværelsets primære møbel og et som du kommer til at tilbringe meget tid i. Derfor er det også en meget vigtig investering. Der er mange senge at vælge imellem, men hvis du har pladsen til det i soveværelset og godt kan lide at have god plads, når du sover, kan du overveje en kontinentalseng 180×200. Med en seng på denne størrelse er der rigelig plads til dig, din partner, og børn hvis du har sådan nogle. På den måde kommer du aldrig til skulle balancere på kanten af sengen, fordi der knap nok er plads til jer begge i sengen.

Farver

Hvid er den primære farve på væggene i de fleste danske hjem og det er forståeligt nok, da det hjælper med at lyse rummene op. Men i soveværelset er det helt okay at eksperimentere, og gerne med mørkere farver end du ville bruge i andre rum som din stue eller køkken. Mørkere nuancer af blå og grøn kan f.eks. give dit soveværelse en rolig og afslappende atmosfære.

Skærme – nej tak!

Lys er din søvns værste fjende, da hjernen tror, at lys er lig med at det er tid til være vågen. Derfor er det en rigtig god ide at give skærme det permanente røde kort i soveværelset. Det gælder især computere og fjernsyn. Vi ved godt, at mange bruger telefonen som vækkeur, men prøv at undgå at bruge den lige inden du skal sove.



Spar op til 80% med Valby deals






Læsertilbud