Nyt liv i Søndermarken

VN:F [1.9.22_1171]
Rating: 0.0/10 (0 votes cast)

Projekt Liv og Lys skal give Søndermarken et kvalitetsløft og skabe en samlet oplevelse af kulturhistorie og bynatur kombineret med motion.

Overordnet består projektet af tre hovedtiltag:

  • Etablering af ny motionsrute på 2,5 km med belysning og digitale funktioner, samt fire tilhørende aktivitetspunkter til fremme af bevægelse og leg.
  • Genskabelse af forsvundne kulturhistoriske elementer og bygningsværker, der vil fungere som nye baser for havens brugergrupper.
  • Genskabelse af forsvundne naturelementer ved oprensning af vådområder og etablering af nye.

Projektet opstartes i 2011, hvor første del vil omfatte anlæg af den nye motionsrute, etablering af aktivitets-øer og fornyelse af de fire indgange.

Den nye motionsrute vil bl.a. få en harefunktion, hvor besøgende i haven fra løberutens start kan indtaste den løbetid, de vil prøve at løbe ruten på, hvorefter de kan følge en lyshare rundt på ruten. Harefunktionen og den forbedrede belysning og skiltning af løberuten i Søndermarken vil give forbedrede træningsforhold for såvel eliteløberen, motionisten som borgeren der vil gå Søndermarken rundt på tid.

Læs mere på Slots- og Ejendomsstyrelsens hjemmeside på www.ses.dk eller se det samlede projekt ved at klikke her.



Spar op til 80% med Valby deals




Tags: , , , ,



Læsertilbud