Ved hjælp af laminering kan du trylle almindelige dokumenter i papir om, så de får et eksklusivt og professionelt udtryk. Det eneste, det kræver, er en lamineringsmaskine og nogle lamineringslommer. Begge dele er heldigvis til at få fat på, og hvis du vælger den rigtige forhandler, kan du få det til nogle yderst overkommelige priser.
Hvad bør jeg overveje, når jeg skal købe lamineringslommer?
Der er flere ting, der er værd at tage stilling til, når du skal ud at købe lamineringslommer. For det første er det en god idé at købe dem et sted, hvor du ikke skal betale for meget, da lamineringen ellers kan gå hen og blive en dyr fornøjelse.
Derudover er det værd at tage stilling til disse tre ting, der nemlig har betydning for det endelige resultat af det, du laminerer:
-
Størrelse/format
-
Tykkelse
-
Finish
Alle tre aspekter spiller en rolle i forbindelse med lamineringen, og derfor vil du gøre klogt i at basere dit valg på baggrund af disse.
Størrelsen på lamineringslommen spiller naturligvis en rolle i forhold til, hvor stort et emne du ønsker at laminere. Her kan du finde formater fra A7 og op til A3.
Tykkelsen har betydning for, hvor stift det laminerede dokument vil blive, og hvor godt det vil være beskyttet.
Den sidste ting, der er fornuftig at overveje, er, hvilken finish lamineringslommen skal have. Her skelnes der mellem følgende typer:
-
Glossy
-
Blank
-
Mat
I mange tilfælde vil et glossy eller blankt finish være det naturlige valg, da de fungerer til de fleste formål og altså er ekstremt alsidige. Det kan dog til tider også give mening at vælge et mat finish, da det ikke er reflekterende på samme måde som de øvrige, hvilket kan være fordelagtigt, hvis der er tekst på dokumentet, som skal være nemt at læse.