Sådan vælger du den bedste graviditetstest

VN:F [1.9.22_1171]
Rating: 0.0/10 (0 votes cast)

Har du mistanke om, at du måske er gravid? Uanset om det kommer som en overraskelse eller har været planlagt længe, så kan uvidenheden i sig selv være ulidelig. Heldigvis har du i dag mulighed for at få et hurtigt svar med en simpel graviditetstest, der kan gøre dig afklaret i løbet af ganske få minutter.

Men hvordan vælger du den bedste graviditetstest, og hvad skal du være opmærksom på inden dit køb?

Hvordan virker en graviditetstest?

Når du bliver gravid, vil din krop udskille et såkaldt HCG hormon, som udelukkende dannes under graviditeten. I løbet af de første 10 uger af graviditeten fordobles koncentrationen af dette hormon i urinen hver 2.-3. dag, og det er netop det, en typisk graviditetstest vil bruge som en indikator for, hvorvidt du er gravid.

Sikkerheden på moderne graviditetstests ligger i dag på 99%, men det anbefales alligevel altid, at du søger egen læge for at få bekræftet resultatet, da der er en lille risiko for et falskt testresultat. En læge vil derimod kunne tage en blodprøve, der kan give dig 100% sikkerhed.

Vælg imellem et stort udvalg af graviditetstests

Du kan købe din graviditetstest på dit lokale apotek eller i mange supermarkeder. Der skelnes imellem flere typer af tests, der kan måle din graviditet i forskellige stadier:

  • Almindelig graviditetstest – denne type test vil kunne måle indholdet af HCG hormonet allerede fra den første dag, du forventer at få din menstruation. Bruger du testen før det, vil usikkerheden dog være stor.

  • Tidlig graviditetstest – ønsker du at få et hurtigt svar, kan du købe en såkaldt tidlig graviditetstest, der kan måle HCG hormonet allerede 8 dage efter befrugtningen og altså 5 dage før din første forventede menstruationsdag.

Læs altid indlægssedlen inden brug. Bruger du p-piller, er det vigtigt, at du afbryder brugen med det samme, hvis testen viser sig at være positiv.



Spar op til 80% med Valby deals






Læsertilbud