Det er sundt og stimulerende for hjernen at læse, men der kan være flere grunde til, at du ikke får placeret bagdelen i sofaen og åbnet en bog.
Mange har simpelthen for travlt til at læse bøger, men andre kan måske have problemer med at koncentrere sig. Nogen vil måske også mene, at det er decideret kedeligt at læse bøger, imens andre kan have svært ved at komme igennem et skønlitterært mesterværk, fordi læsning giver hovedpine eller lignende.
Løsningen på ovenstående udfordringer er dog derude, og den hedder lydbøger!
Lydbøger er, som navnet antyder, bøger som serveres for ”læseren” som lyd igennem en lydbogsapp. Lydbøgerne bliver læst op af en dygtig og professionel oplæser, som sørger for, at du ikke behøver koncentrere dig om at læse bogstaverne i bogen, for at følge med i historien. Det er smart, hvis du fx ofte er på farten og tilbringer meget tid i din bil, hvor det ellers ikke er muligt (eller lovligt) at læse bøger.
Vil du gerne i gang med lydbøger, kan du hos Lydbølgen.dk finde en oversigt over de bedste lydbogsapps på markedet. Se oversigten og sammenlign tjenesterne her: https://lydboelgen.dk/lydbogsapps/
I det følgende vil vi servere to lydbogsanbefalinger til dig, så du har noget nyt at gå i gang med.
Anbefaling 1: ’ Kvinden de meldte savnet’ – Sara Blædel
Det er ikke uden grund, at Sara Blædel er en af landets mest populære og læste forfattere i øjeblikket, for hendes krimihistorier er medrivende og spændende, og så er de, måske vigtigt af alt, utroligt velskrevede.
I ’Kvinden de meldte savnet’ følger vi kriminalassistenten Louise Rick, som skal hjælpe det engelske politi, da et skudoffer viser sig at være dansk, og i øvrigt er meldt savnet i Danmark.
Efterforskningen har ikke kun indflydelse på den 18 år gamle sag om en forsvundet dansk kvinde, men også for Louises eget liv.
Anbefaling 2: ’ Hvis der skulle komme et menneske forbi’ – Thomas Korsgaard
Det er heldigvis de færreste af os, som oplever kriminalitet i hverdagen, så er du på jagt efter en mere relaterbar historie, kan ’Hvis der skulle komme et menneske forbi’ måske være den helt rigtige lydbog for dig.
I denne roman af Thomas Korsgaard, som i øvrigt selv har stået for indspilningen af lydbogen, kan du få et indblik i en jysk familie, som har store økonomiske vanskeligheder. Manden knokler for at få styr på økonomien, kvinden har et overforbrug af cigaretter og en kærlighed til hasardspil på nettet, og de stakkels børn er mere eller mindre overladte til sig selv.
Der er tale om et sorthumoristisk værk, som især har fået ros for sin ærlighed.