Vi kender det alle sammen. Tankerne kører rundt i hovedet. Det kan være tanker som: “Jeg skal huske at svare på den mail der”, “Virkede jeg engageret nok til mødet på arbejde i dag?” og “Jeg burde gå mere i fitness”. Bekymringer om stort og småt kan nemt hobe sig op og dræne dig for energi og overskud. Bekymringer er helt almindelige og ufarlige, men de kan desværre tage overhånd og fylde for meget. Du får her tre tips til, hvordan du kan mindske bekymringer og få mere energi i hverdagen.
Tænk mindre
A hva’ for noget, skal jeg bare tænke mindre? Det ville jeg da ønske, at jeg kunne, tænker du måske. Det kan du faktisk godt. Der findes en nyere psykologisk retning, som hedder metakognitiv terapi. Metoden går overordnet ud på at tænke mindre. Et godt redskab til dette er at udskyde dine bekymringstanker til senere. Når en bekymringstanke dukker op, så sig til den, at den må komme tilbage senere. Senere på dagen må du bruge maksimalt en halv time på at bekymre dig. I den tid må du bekymre dig alt det, du vil, men når den halve time er gået, er det slut for i dag. På den måde mindsker du den tid, du bruger på bekymringer. Ofte vil du endda opleve, at du slet ikke har brug for at bekymre dig, når det kommer til stykket – for måske var bekymringstanken slet ikke så vigtig alligevel.
Gå en tur
Hvis tankerne har hobet sig op, kan det virke beroligende med en gåtur. En halv times gåtur om dagen i rask tempo kan gøre underværker for dit mentale helbred. Motion er med til at sænke niveauet af stresshormon i din krop, og naturen og den friske luft virker beroligende på krop og sind. Prøv at være fuldt til stede, når du går. Lyt til fuglene, stemmerne og trafikken. Koncentrér dig om at være til stede, der hvor du er lige nu. Når du er fuldt til stede og retter fokus mod én ting, kan du nemlig ikke bekymre dig samtidigt – for så er du netop ikke fuldt til stede.
Hav nogle rare rutiner
Mange starter dagen lige på og hårdt med at tjekke mails eller stresse over dagens gøremål. Det kan virke stressende i sig selv at tænke på, at det første, dagen byder på, er arbejde, pligter eller gøremål. Det kan være en god idé at få dig nogle faste og rare rutiner om morgenen. Du kan for eksempel have et ritual med at sidde 5-10 minutter med en kop dampende varm kaffe, mens du vågner og ikke forholder dig til dagens program endnu. Når du ligger i din seng om aftenen, kan du glæde dig til dit morgenritual i stedet for at bekymre dig om alt det, du skal nå.
Hvis du har tendens til at bekymre dig for meget, er du måske også typen, der bekymrer dig om forsikringer og andre praktiske ting. Du er måske i tvivl om, hvordan dine forsikringer dækker, eller stresser over, at du skal have tegnet den der rejseforsikring, men du har bare ikke lige haft tid til det. På Informeo finder du råd og vejledning om rejseforsikringer og andre forsikringstyper, så du nemt kan træffe de rigtige valg og undgå at betale for meget for dine forsikringer.