4 bud på festlig underholdning til brylluppet

VN:F [1.9.22_1171]
Rating: 0.0/10 (0 votes cast)

Når I skal i gang med at arrangere jeres bryllup, vil I opleve, at jeres kreativitet ofte kommer på prøve. Især underholdningen er måske et punkt, hvor I godt kunne tænke jer at brillere, så jeres gæster hygger sig så meget som muligt. Læs med her for at få gode idéer til en anderledes underholdning.

Forkælelse af smagsløgene

De fleste sætter pris på at nyde lidt lækkert til ganen. Det kan derfor være et rigtig godt indslag til jeres bryllupsfest at hyre en ekspert til at lave ølsmagning i løbet af aftenen. Hvis I er mere til vin eller whisky eller noget helt fjerde, kan I vælge det i stedet for. Smagningen kan eventuelt være mellem hovedret og dessert, eller når middagen er helt overstået. Det skaber en afslappet og munter stemning, før I skal slå jer løs på dansegulvet.

Fjollet servering

En anden skøn mulighed er at invitere en entertainer med til festen, som vil være til glæde for jeres gæster. I kan for eksempel overraske jeres gæster under middagen med en fjollet tjener, som slet ikke er med til festen for at servere madretter. Derimod kan han servere sjove jokes, finurlige ansigtsudtryk og komme med skøre kommentarer til gæsterne. Hvis alle jeres gæster ikke kender hinanden i forvejen, vil denne festunderholdning uden tvivl være med til at skabe en afslappet stemning ved bordet.

Rytme i hofterne

En bryllupsfest er en af de begivenheder, hvor ingen gæst kan slippe udenom at lufte danseskoene. Det kan være rigtig sjovt at booke en danseinstruktør, der kan varme op under gæsternes fødder, så de er helt klar til at give den gas på dansegulvet. Selvom jeres gæster måske ikke synes godt om idéen i første omgang, kan I være sikre på, at den slags underholdning vil skabe festlig stemning, store grin og smurte hofter.

Tegnet i hukommelsen

Det kan være super sjovt at hyre en karikaturtegner, som kan gå rundt i lokalet og tegne jeres gæster i løbet af aftenen. Udover at det uden tvivl vil resultere i en masse smil på jeres gæsters læber, vil de samtidig få en flot tegning med hjem, som altid vil minde dem om jeres succesfulde bryllupsfest.



Spar op til 80% med Valby deals






Læsertilbud