Hårtab i en tidlig alder

VN:F [1.9.22_1171]
Rating: 10.0/10 (1 vote cast)

Hårtab er desværre utroligt udbredt hos unge mænd. Du er måske selv i en situation, hvor hårtab er en del af din dagligdag. Det har det måske været i flere år nu. Det kan være utroligt svært for selvtilliden, specielt hvis det sker i en tidlig alder. Nogle oplever hårtab helt nede i deres teenager år. Det er heldigvis kun en meget lille procentsats, men det sker dog. Mange oplever det faktisk i deres 20’ere, og det får så rigtigt lov at tage fart hen mod 30’erne. Det er svært, fordi man forbinder hårtab med noget gamle mænd har. Tænk over det – det er helt normalt at se en gammel mand med måne eller meget lidt hår på hovedet. Det er ikke normalt at se en ung fyr i sine 20’ere med et sådant hårtab.

Der er desværre ikke meget du selv kan gøre, for fuldkommen at komme dit hårtab til livs. Der er et par midler som faktisk virker udmærket, hvis du ønsker at udsætte processen lidt. Og det er der faktisk rigtig mange der ønsker, da de fleste af os måske godt kan acceptere at tabe håret når vi bliver ældre. Men hvilke midler virker? Og hvad kan du gøre hvis dit hårtab er voldsomt?

Propecia

Propecia er et middel der har været kendt i længe. Det tages i pille form på daglig basis, stopper altså derved mandligt hårtab – i hvert fald i mange tilfælde. Der er selvfølgelig ingen garanti, men det er dog på markedet fordi det er klinisk bevist til, at modvirke hårtab. I flere tilfælde så vokser flere hår faktisk tilbage. Det virker ved, at det går ind og blokere for det testosteron der hedder DHT, som er udelukkende produceret hos mænd. Dette stof befinder sig på skalpen af hovedet, og går ind og ødelægger hårsækkene. Håret i nakken og på siderne af hovedet er altså ikke påvirket af DHT, hvorfor man som regel ikke taber håret der.

Der er dog visse bivirkninger som har været omtalt på internettet og på diverse medier. De kan være ret grove, men også sjældne. Så sørg for at gøre din research inden du kaster dig ud i det!

Minoxidil

Minoxidil virker ved, at det stimulerer blodcirkulationen i hovedbunden. Hårsækkene får altså ekstra næring, og gror hurtigere. Dette betyder altså at håret ”holder” længere på hovedet. Dette virker ikke på samme måde som propecia, men kommer heller ikke med lignende bivirkninger. Dette er det mest udbredte hårtabsprodukt til mænd, og kan være med til at udsætte hårtabet i en del år. Der findes mange forskellige versioner, og generelt kan det ikke betale sig at købe de dyre brands. Man betaler altså for det meste for de anerkendte brands, og ikke for det reelle produkt

Hvad så hvis det er for sent?

Hvis du er for sent ude, og hårtabet allerede er så slemt, at du ikke længere vil have gavn af ovenstående medicinske produkter, så er der heldigvis stadig håb. Hvis du er til det ”korthåret” look, så kan du med fordel overveje at få en hårpigmentering. Det er egentlig bare, hvor man går ind og tatovere hovedbunden så det ligner hår. Det kan faktisk gøres meget pænt i dag, og ser også naturligt ud. Og ellers er der altid muligheden at få den klassiske hårtransplantation.

Hårtab i en tidlig alder, 10.0 out of 10 based on 1 rating


Spar op til 80% med Valby deals






Læsertilbud