Det afrikanske kontinent er oplagt at tage til, hvis man vil på en safarirejse. Her findes et utal af seværdigheder, safariture, nationalparker og store mængder af klassiske savannedyr. Ønsker man at få den afrikanske jord helt under neglene, mærke vinden i kinderne og høre dyrene pusle, mens man ligger i en sovepose, ja så er en campingsafari værd at prøve.
Der eksisterer to former for campingsafari – enten er man selv aktiv deltagende eller hvor der er fuld service. Hvad enten man er til det ene eller andet, så får man en helt speciel og anderledes tur, som man sent vil glemme. Hvis man gerne vil være med til at lave alt det praktiske, såsom at slå teltene op og ned samt tilberede mad i sammenspil med de andre deltagere, så er det den aktiv deltagende version, som man skal vælge. Det giver en hel fællesskabsfølelse og man kommer en smule tættere på sine medrejsende. På den fuldt serviceret campingsafari er der i stedet personale med på turen, som står for disse ting, således man kun skal fokusere på omgivelserne og oplevelserne.
Den fuldt serviceret tur kan man komme på i Sydafrika, Botswana, Namibia samt Zimbabwe. I grænserne til Sydafrika og Botswana finder man en enorm nationalpark, nemlig Kgalagadi Transfrontier Park. Parken har tidligere været to separate parker, en i Sydafrika og en i Botswana, men blev i 30’erne sammenlagt til den 3,6 millioner hektar store park. I selve Botswana kan man ikke komme uden om de tre store safariområder, Okavango-deltaet, Chobe National Park og Moremi Wildlife/Khwai. Her får man alt fra store dyreoplevelser, bådcruise, smukke solnedgange og natur- og kulturoplevelser i lange baner. I Namibia ligger den fine Etosha National Park, som huser mange af de klassiske vilde dyr. Her er endda noget så fantastisk som de sjæle sorte næsehorn. Derudover har parken en del vandhuller, som tiltrækker giraffer, sjakaler, løver og hyæner og dertil kan man i regntiden se flamingoer og vadefugle i hobetal. I Namibia kan man sågar komme på kombineret cykelsafari, hvor man oplever noget af det barske ørkenlandskab, eksempelvis Sossusvlei og Deadvlei samt Spitzkoppe. Har man lyst til at opleve nogle af højdepunkterne fra flere af landene, er dette også muligt – her findes Great Trek Adventure ture, som tager én igennem Sydafrika, Namibia, Botswana og Zimbabwe.
Hvis man hellere er til den aktive campingsafari kan dette lade sig gøre i Uganda, Sydafrika og Botswana. Den ugandiske safaritur er noget helt særligt, idet man får lov at møde en sjældenhed i sig selv. Bwindi National Park huser nemlig omkring 400 ud af de 900 tilbagelevende bjerggorillaer i verden og dertil kan man også opleve en noget anden abestil, nemlig de mere larmende og vilde chimpanser. Derudover kan man opleve Ugandas største nationalpark Murchison Falls, som har en utrolig varieret natur. Nilkrokodiller, elefanter og leoparder er blandt andet nogle af dyr, som man kan se i denne park. En helt anden form for campingsafari er en rundrejse i Sydafrika. Her kan man opleve en lang række af naturskønne og imponerende seværdigheder på The Garden Route. Her er alt fra drypstenshulerne og vinsmagning til strudsefarm og nationalparker. Blandt andet kommer man igennem Addo Elephant National Park , hvor der lever store flokke af elefanter og løver samt den kystnære Tsitiskamme National Park. Derudover kan man ligesom ved fuldt serviceret campingsafari opleve en rækker perler fra flere lande ved at besøge mere end et land på turen. I det sydlige Afrika kan man nemlig komme på safari samt vandre- og sejlture, hvor man besøger både Sydafrika og Botswana. Eksempelvis kan man komme på vandresafari i Sydafrikas kendte Kruger National Park, komme på sejltur i en Mokoros samt meget mere.
En campingsafari kan altså sammensættes på flere måder, alt efter hvad det er man ønsker, både i forhold til seværdigheder og oplevelser, men også i forbindelse med selve servicen på rejsen. Læs mere her.