Er du ved at planlægge at forlade dit trygge hjem for en stund til fordel for det lille, men store Europa? En bilferie rimer på oplevelser i intime, frie rammer, og det er oplagt at kaste sig ud i sådan et eventyr indenfor Europa, hvor man kan køre fra land til land. Men før I smider kufferter og madpakker i bagagerummet, er der lige nogle ting, som er gode at være opmærksomme på inden afrejsen.
Sikkerhed fremfor alt
Det kan godt være at Valby er stille og rolig, men så snart du krydser grænsen til Tyskland, gælder der nogle andre regler og fartgrænser, og din bil skal kunne holde til at være i gang og at være i høj fart i lang tid. Derfor er det vigtigt at få et syn af bilen inden afrejsen. Få hjælp til syn af din bil ved en autoriseret bilmekaniker, som kan forsikre dig om, at bilen er sikker at køre i over lange strækninger. Når så bilen er synet, er det vigtigt at undersøge, at I har dens papirer i orden. Tjek også falck-kasse og forsikringer, aircondition og sprinklervæske. Handskerummet skal ikke kun proppes med snacks, når I har en bil på slæb.
Gode tips til turen
Når bilen er synet og godkendt, er det med at få den rengjort grundigt, inden I pakker den. Det er ikke rart at sidde så mange timer i en snavset bil. I kan med fordel have rigeligt med tæpper på bagsæderne, så der altid er mulighed for at sidde lidt ekstra godt eller få sig en lur under turen. Noget andet meget vigtigt er solbriller. Nej, ikke for at se smart ud, men af sikkerhedsmæssige årsager. Solbriller gør det lettere for bilisten at se på trods af solen, og du vil føle dig mere sikker i din kørsel. Så rigtig god tur- og ferie.