I begyndelsen af juli skabte Valby Idrætspark rammerne for noget af et tilløbsstykke. Boldklubben Frem var således værter for holdet FC St. Pauli fra Hamburg. Rammerne var perfekte på en steghed søndag eftermiddag, og det blev ikke mindre end 5.500 tilskuere vidne til. De 5.500 tilskuere var publikumsrekord i Valby Idrætspark, idet der ikke tidligere har været så mange til et opgør mellem netop disse to klubber, og det er efterhånden nogle år siden, der overhovedet har været 5.500 tilskuere på anlægget.
Et traditionsrigt opgør
Boldklubben Frem og FC St. Pauli har faktisk mødt hinanden flere gange før. Vi skal helt tilbage til 1960 for at finde det første opgør, hvor Frem var en af de førende klubber i Danmark. Den gang slog de tyskerne i en spændende kamp med 3-2 i Københavns Idrætspark (der jo nu kaldes Parken). Den gang blev opgøret overværet af 4.500 tilskuere. Klubberne har også mødt hinanden i Hamburg, hvor et uafgjort resultat på 2-2 i 1962 blev overværet af 3.000 tilskuere.
Den 5. juli gæstede tyskerne altså Danmark igen, og vi var så heldige, at kampen skulle spilles på Valby Idrætspark. Resultatet blev omvendt af resultatet af den første kamp, nemlig en sejr på 2-3 i gæsternes favør. Der var vist ikke nogen af de store betting-sider som bet365, der havde odds på kampen, der var en ren venskabskamp. Med en sejr til hver klub og en uafgjort, er det dog lige i indbyrdes opgør mellem de to stolte klubber, så der er noget at spille for.
Et opgør mellem stolte klubber i herlige rammer
Valby Idrætspark skabte perfekte rammer for de 5.500 tilskuere til at overvære to klubber, som har en række fællestræk. Lige for tiden gør Frem lidt mindre væsen af sig selv i de danske ligaer, hvor det går lidt bedre for St. Pauli, der dog også må acceptere en plads i 2. Bundesligaen.
Men i søndags kom der altså hele 5.500 tilskuere for at overvære dysten mellem to klubber, der trods forskelle alligevel har en del fællestræk. Frem må betragtes som en vaskeægte arbejderklub med et særligt socialt ansvar, hvorfor der blandt andet er gratis adgang til deres kampe for sælgerne af hjemløseavisen “Hus Forbi”. FC St. Pauli skulle efter sigende have lidt af det samme sociale ansvar, hvor de blandt andet er aktive i anti-fascistisk arbejde.
Sådan gik det i Valby Idrætspark
Frem spillede rigtig godt mod gæsterne, hvor de faktisk var foran med 1-0 efter, at der var spillet ca. 15 minutter af kampen. Måske havde tyskerne undervurderet den danske klub, men efter ca. 15 minutter yderligere var der dog udlignet. Kampen ændrede nu karakter, og der var ikke gået lang tid før gæsterne kom foran med både 1-2 og 1-3, hvilket var stilingen ved pausen. I anden halvleg blev der blot scoret et enkelt mål, og det var Frem, der fik pyntet på resultatet til 2-3.
Det er naturligvis værd at understrege den fantastisk stemning, der var i Valby Idrætspark. Det kunne være ganske underholdende, om en kamp mellem de to mandskaber kunne gennemføres årligt, og hvorfor ikke gøre det i Valby Idrætspark, når kampen skal spilles i Danmark igen?
StopSpillet.dk | ROFUS.nu | Min. 18 år | Siden indeholder reklame | Spil Ansvarligt
Drømmekamp spillet i Valby Idrætspark,