Michaels blog: BBOY BBQ – Mozarts Plads

VN:F [1.9.22_1171]
Rating: 7.0/10 (1 vote cast)

Der er i virkeligheden kun en rigtig måde at gøre sin entre på som blogger, og det må være ved at dele sin passion med andre. Personligt har jeg som forfatter altid haft en kærlighed for ord, og den måde man kan vende og dreje dem på. Jeg mener, i min unge unge unge, og ja meget unge dage, så var ord jo, den eneste måde jeg kunne slippe for min mors hidsige og vanvittige skældud, når jeg havde losset min lillesøster i rumpen. Jeg mener ord, kan i bund og grund være så kraftige, at de kan starte en krig. Alligevel har folk en tendens til at glemme hvor effektive ord kan være.

Men nok om ord, for denne gang, eller hvert fald ord fra min barndom. For Cecil og jeg var en tur forbi BBOY BBQ på Mozarts Plads, et hip-hop arrangement jeg længe har ventet på at deltage i. Mozarts Plads som vi alle kender, bliver lavet om, fra at være et hylster for ren grønlænderdruk og solbadning for unge mødre, til et social fællesskab. I dag endda velakkompagneret med dejlig solskin og højt humør.

Arrangementet går i alt sin enkelthed ud på at hylde glæden ved hip-hop og alle de undergrene som dertil hører. Der var live musik fra den lyriske rapperundergrund i Sydhavnen, fra en gruppe ved navn Eksil. Og jeg må ærligt indrømme, at jeg var imponeret over det talent bydelen rummer. Der var blandt andet en rapper ved navn Ethanol som både har et lovende flow, men samtidigt har et lovende ordforråd. Det eneste den unge mand manglede, var en mere mandig stemme, som kunne runge højt og klart ud over folket. Derudover var der fint besøg fra Jylland, med rapperen Per Vers, en lyrisk seksløber, der virkeligt har styr på sine ord, så man ikke kan andet end at være dybt imponeret over at han gang på gang, formår at bringe smil og folk med sig i sit show. Manden er jo kamp dygtig og fantastisk crowdpleaser. Personligt stiftede jeg selv først rigtig bekendtskab med den unge mand på Roskilde 2011, hvor han gav en absolut lækker koncert.

Derudover var der obligatorisk freestyle battle, der godt kunne have brugt et par sproglige insulin indskud. Der var reelt ingen deltagene som rigtig kunne noget specielt over bæltestedet, andet end at svine der modstander, deres vægt eller deres mor, og andet obligatorisk bla. bla. Der var dog en somalier der rappede, ved kunstnernavnet Hightower som både havde fedt flow og fede tekster, der var en anelse mere… hmm… lad os kalde det “swag”.

Så var der breakdancebattle, og hold da **** hvor kunne de bevæge både ben, røv, mave, ryg og resten af deres muskulatur. Dybt dybt dybt imponerende!!! Og det var en fornøjelse at se på. Personligt ville jeg ikke selv have kunne kåret en vinder, for jeg fandt de fleste absolut fantastiske. Men om alt andet lige, lykkedes det dog dommerpanelet at finde en vinder. Om det er velfortjent, ved jeg ikke, jeg står stadig måbende, foran disse dansere. Wauw!

Til sidst skulle der kåres en vinder af det bedste grafittimaleri! Det var sådan, at siden kl. 9 i morgen havde der været opstillet 5 mure, med lærreder på begge sider, hvor grafittimalere havde muligheden for at udfordre hinanden i at lave det bedste maleri. Her var der alt fra traditionel hiphop maleri, til tags, til 3d illustrationer samt decideret kunst. Sidstnævnte kategori, må samtidigt være den som vinderen faldt ind under. WauW! Vinderen, havde opstillet et maleri i fire billeder som hang sammen, startende med et billede af et metrotog, der var kørt af sporet nede i en kloak, og førte så videre over på et dansegulv, videre over på en dj for så at slutte med en rapper og en mike. En skildring af undergrunden, der går ned i det dybe hjørne i folk, fanger og inspirerer dem, til selv at lave deres eget. Misundelsesværdigt!

I bund og grund, en pisse fed dag, der varmt kan anbefales til store og små. Desværre er BBOY BBQ, nu i den situation, at de tidligere har været støttet af boligselskabet AFK, men nu ikke længere få støtte. Det betyder at det nu afhænger af frivillige kræfter for at lade dette arrangement fortsætte. Personligt bliver jeg nok en af de frivillige. Jeg kan da i det mindste bidrage med ord. Ikke for at undgå skæld ud denne gang, men for at skabe et smil eller to.
Jeg tror jeg vil prøve at tilmelde mig her: THE LINK!

Her kan du se nogle af de fede billeder vi tog på vores vej:

Michaels blog: BBOY BBQ - Mozarts Plads, 7.0 out of 10 based on 1 rating


Spar op til 80% med Valby deals




Tags: , , , , ,



Læsertilbud